All Things Must Pass fylder 50 år
Albummet er ikke blot George Harrisons bedste – det er også et af de bedste albums nogensinde.
Nu du er her…
Hvis du skriver dig op, kan du læse de kommende artikler direkte i din indbakke:
1970 var året, hvor The Beatles gik i opløsning, og de første soloalbums fra eks-Beatlerne efter bruddet så dagens lys. Et af de mest spektakulære er George Harrisons ‘All Things Must Pass’, der udkom den 27. november – altså for 50 år siden i dag.
Det er ikke bare et album, det er et trippel-album (3xLP) med materiale, Harrison havde skrevet på under The Beatles årene, og som i flere tilfælde var blevet afvist af Paul McCartney og John Lennon.
Man kan godt argumentere for, at et tredobbelt album måske var lidt i overkanten. Der er nogle mere… spøjse produktioner på den tredje skive, der da også hedder ‘Apple Jam’. Så det er ikke et album, du skal shuffle dig 100% igennem.
Den stille Beatle
‘All Things Must Pass’ er spektakulært, fordi det kom fra “den stille Beatle”. Harrison selv så aldrig sig selv som den stille af de fire – men det var i vid ustrækning, den opfattelse, der var blandt lytterne.
Måske var det endda George Harrisons store mund, der var med til at sikre The Beatles det altafgørende samarbejde med producer George Martin, som du kan læse i denne BBC-artikel.
Under den første session i Abbey Road-studierne (som deres manager Brian Epstein måtte kæmpe for), er Martin alt andet end tilfreds med det, han hører fra de fire Liverpool-drenge.
“Back at Abbey Road, Martin gave The Beatles the chance to respond to his dressing down. ‘I've laid into you for quite a long time," he said. "You haven't responded. Is there anything you don't like?’
‘Well, for a start,’ replied George Harrison, ‘I don't like your tie.’
The quip broke the ice and The Beatles relaxed into comedy mode.”
Du kan se og høre George Martin (der døde i 2016) genfortælle det her:
Selvom flere havde fået ørerne op for George Harrisons evner ud i sangskrivning med kompositioner som ‘Something’ og ‘While My Guitar Gently Weeps’, tog det første soloalbum efter bruddet alligevel folk med storm.
Hør for eksempel titelnummeret, som Harrison forgævet havde forsøgt at få med på ‘Let It Be’-albummet:
Harrison var nu cementeret som en af verdens bedste sangskrivere.
Produceren på ‘All Things Must Pass’-albummet hed dog ikke George Martin, men Phil Spector (han producerede sammen med Harrison). Spector brugte sin klassiske “Wall of Sound”-teknik, der har gjort ham upopulær hos især Paul McCartney under indspilningerne til ‘Let It Be’.
(Spector producerede i øvrigt også de to første albums, John Lennon udgav efter The Beatles gik i opløsning.)
The Beatles og Dylan
Flere af sangene på ‘All Things Must Pass’ peger – ganske naturligt – tilbage på Beatles-tiden. Blandt andet handler ‘Wah-Wah’ og ‘Run of the Mill’ om diskussionerne med/imellem Lennon og McCartney, og ‘Apple Scruffs’ er en hyldest til gruppens hårde kerne af fans, der ofte ventede på dem rundt omkring, fx udenfor Abbey Road-studierne.
‘All Things Must Pass’ viste også den indflydelse, andre kunstnere som bl.a. Bob Dylan (hvis inspiration også var tydelig at høre på The Beatles-skiverne ‘Help!’ – lyt blot til 'Lennons ‘You've Got To Hide Your Love Away’ – og ‘Rubber Soul’) og The Band.
Harrison var en af de få, der skrev sange sammen med Dylan – det er de to, der har komponeret albumåbneren ‘I’d Have You Anytime’:
På ‘All Things Must Pass’ blev den spirituelle del af George Harrison også tydeligere for alle. Hvor han allerede var begyndt at skrive sange, der både både rettet til en kvinde og en gud (såsom ‘Something’ og ‘Long, Long, Long’) må man sige, at de spirituelle indflydelser slår stærkere igennem her.
Lyt for eksempel til ‘Hear Me Lord’:
Og selvfølgelig ‘My Sweet Lord’:
Harrison begyndte at skrive på sangen i Danmark, da han var gæstekunstner på Delaney & Bonnies Europa-tour, som kom forbi København i december 1969.
Retssagen
‘My Sweet Lord’ fik i øvrigt et skørt efterspil. Det startede med, at Bright Tunes sagsøgte Harrison i februar 1971 på vegne af Ronald Mack, der havde skrevet sangen ‘He’s So Fine’, som The Chiffons udgav i 1963:
Umiddelbart ligner det en ret clear cut case. Der er åbenlyst ligheder mellem de to sange.
Men herefter følger et juridisk cirkus, som jeg skal spare dig for. Blandt andet blev Allen Klein (der overtog som The Beatles’ manager efter Brian Epsteins død i 1967) viklet ind i det via opkøb og endte i en mærkelig dobbeltrolle i sagen.
Hele miseren bliver først lukket i 1998 – ja, 28 år senere. Det endte med, at Harrison fik rettighederne over begge (ja, også ‘He’s So Fine’) i Storbritannien og Nordamerika, og Klein fik i alle andre lande.
Harrison selv refererede til retssagen på ‘This Song’ fra hans ‘Thirty Three & 1/3’-album fra 1976:
“This song has nothing tricky about it
This song ain't black or white and as far as I know
Don't infringe on anyone's copyright, so
[…]
This tune has nothing bright about it
This tune ain't bad or good and come ever what may
My expert tells me it's okay”
(“Nothing bright about it” er naturligvis en reference til Bright Tunes, der sagsøgte Harrison i 1971.)
Genudgivelser
‘All Things Must Pass’ er blevet genudgivet af flere omgange. I anledningen af 30-årsjubilæet udkom en rematereret udgave i januar 2001. Det var Harrison selv, der “superviserede” arbejdet – et af hans sidste projekter, inden han døde i november samme år.
I 2010 udgav EMI en begrænset udgave af 3xLP-vinyludgaven af albummet i anledning af 40-årsjubilæet. En digitalt forbedret udgave af albummet blev desuden lagt til download.
I 2014 udkom remastererede udgaver af de Harrison-albums, der var blevet udgivet på Apple-pladeselskabet. Det blev til opsamlingen The Apple Years 1968-75. Det drejer sig om:
Wonderwall Music (1968)
Electronic Sound (1969)
All Things Must Pass (1970)
Living in the Material World (1973)
Dark House (1974)
Extra Texture (1975)
Det er i øvrigt her, man finder den bedste, digitale udgave af ‘All Things Must Pass’, hvis du spørger mig. Jeg synes, især ‘Wah-Wah’ bliver alt for pakket i de tidligere digitale udgaver, men på 2014-remasteren lyder det til, der er kommet mere styr på det. (Det lyder stadig ikke så godt og varmt som vinyludgaven, dog.)
Afrunding
Der kunne skrives meget mere om dette episke trippel-album, men der er allerede skrevet meget, du kan kaste dig over, hvis du vil vide mere.
Hvis du vil være med til et mindes og markere et fantastisk album, kan du lytte til ‘All Things Must Pass’ på Spotify.
Tak fordi, du læser med,
Lars
PS: Her til slut vil jeg gerne sige stor tak til min gode ven, Christian Deichmann, der for otte års tid siden introducerede mig til ‘All Things Must Pass’. Mange tak, Christian 🙌
Tidligere udgivet her på Shadowplay:
🚀 Space Oddity på rumstationen
Cover-versionen, Bowie selv kaldte den "nok mest gribende version af sangen nogensinde". Kom med ud i rummet og ned i copyright-reglerne.
🎛 En hyldest til Arthur Baker
Producergeniet, der bl.a. arbejdede med New Order, Hall & Oates, Pet Shop Boys og Afrika Bambaataa.